|
Hvad
er ridefysioterapi ?
Det er ridning på specielt
trænede heste. Ridningen foregår under ledelse af en
handicaprideinstruktør og en ridefysioterapeut, hvis uddannelse
især har været målrettet de gode resultater, som kommer ved
behandling til hest. Hver rytter har en hjælper, som kan være
behjælpelig ved op– og nedstigning og alle andre
udfordringer, der kan komme i løbet af en lektion. Hjælperen
går som regel ved hestens hovedtøj under hele lektionen, og
kan hurtigt træde til hvis rytteren har brug for hjælp af den
ene eller anden art.
På Nr. Holmgaard kan der rides
i ridehallen, hvor opstigningsrampen og en personlift er
placeret, ligesom lektionerne også kan finde sted i de
naturskønne omgivelser eller på den udendørs ridebane.
Hvem tilbydes
ridefysioterapi ?
En stor del af Ringkøbing Amts
handicappede kan modtage ridefysioterapi gratis. Der kan dog i
enkelte tilfælde være tale om en mindre egenbetaling.
Bed din læge om en henvisning til ridefysioterapi. Den
afleveres første gang til ridefysioterapeuten og den gælder
for et år.
Hvilket udbytte kan man få
af handicapridning ?
-
Afspænding og stimulering
af muskler
-
Udspænding
-
Koordinationstræning
-
Effektiv balancetræning
-
Generel forbedring af
muskelstyrke især
-
Mave og ryg, ben, sæde og
bækkenbund
-
Lungefunktion, kredsløb og
kondition
-
Fordøjelsen forbedres
-
Psykisk velvære
-
Socialt samvær
-
Større selvværd
-
Gangtræning
-
Omgang med dyr
-
Og endelig er det en
motionsgren, der også kan udøves af blinde og svagtseende
|