|
Hvem
har glæde af handicapridning ?
Alle kan finde glæde ved
ridning, også handicappede — og uanset handicappets art.
Den nære kontakt med hesten, overvindelse af eventuel frygt og
oplevelsen af fremskridt er alle ting, der har indflydelse på
ethvert menneskes selvværd.
Ridefysioterapi og undervisning på Nr. Holmgaard
tilrettelægges nøje efter den enkeltes handicap og
forudsætninger. Det kan enten være specialhold med maksimum 3
elever og ekstra hjælp, eller lidt større hold, hvor maksimum
5 elever med samme type handicap — eller fra samme institution
— modtager ridefysioterapi og rideundervisning.
Nr. Holmgaard er en rideskole,
der kun drives for handicappede, og er som sådan godkendt af
Ringkøbing Amtskommune.
|
|