Ane Scherbeck Karstensen på 5 år, har siden 2000 gået til handicapridning og ridefysioterapi om onsdagen på Nr. Holmgaard. Anne har en muskelsvindssygdom og er født døv. For et par år siden fik hun indopereret nogle sensorer som har bevirket at hun nu både kan høre og tale. På grund af muskelsygdommen har Ane gået til fysioterapeut et par gange om ugen. Og det var Fysioterapeuten der opfordrede forældrene til at finde et sted hvor Ane kunne ride handicapridning, og det blev så på Nr. Holmgaard.
De første gange Ane var på Nr. Holmgaard Handicaprideskole, red hun på en af de små ponyer. Efterhånden er hun blevet bedre til at holde balancen, og nu er hun kommet op på en af de lidt større heste. Hun rider hver onsdag eftermiddag, og på køreturen fra Herning, hvor Ane går i børnehave, fortælles der ivrigt om hvad hun nu skal i dag, og hvad hun lavede sidste gang. Ane bor til dagligt i Holstebro, men slutter gerne en lang dag med en ridetur.
Ane gør meget ud af at fortælle at det er hende der styrer hesten, og hjælperen bare er med. Det er den samme hjælper hver gang, og de to kender efterhånden hinanden meget godt. Der spøges en del, samtidig med at Ane koncentrerer sig om ridningen. Nogle gange bliver hun nødt til lige at forklare hjælperen med tegnsprog, og det betyder så at hun ikke holder ved i tøjlen. Ganske fint at ride rundt som 5 årig på hesteryg uden at holde ved. Hun kender hesten og hesten kender hende, da det er samme store hest hver gang.
Ane er blevet meget gladere siden starten på handicapridningen. Hesten hjælper med at træne Anes dårlige motorik og det kan tydelig mærkes hvis der springes over en ridetime hendes humør stiger hver gang hun har været på Nr. Holmgaard, og munden står ikke stille på hjemturen.

Jens Simonsen fra Thyborøn fik for 3 år siden en mindre blodprop i hjernen, hvilket gjorde at han fik svært ved at holde balancen når han gik. Så hørte han om handicapridecentret Nr. Holmgaard, gennem fysioterapeut Linda fra Harboøre, og tog kontakt til Bettina Tetzlaff. "Første gang i mit voksenliv jeg skulle op på en hest var derude, og det kunne nok være at jeg kom på en prøve", siger Jens. "Men det gik jo godt, da der var hjælpere som støttede mig hele vejen op fra rampen og over på hesten", og fortsætter han: "Så gik det slag i slag, og jeg kunne mærke nogle forandringer med min balanceevne, og den dag i dag han jeg stort set ikke problemer". "Det giver en velvære som knapt kan beskrives, og efter en tur på hesten, hvor jeg også laver forskellige former for gymnastik, er jeg klar til at tage hjem igen og bare vente på det snart bliver mandag igen", slutter Jens, der nu er blevet så dus med ridning at han selv stiger af hesten uden hjælp fra hverken hjælpere eller rampen.

"Hvor må det være vidunderligt at ride ud over markerne med håret flagrende i vinden".

Helt sådan er virkeligheden nu ikke - heldigvis! Men når man som jeg - gammel poliopatient på snart 70 år - har svært ved at gå og i mange år slet ikke har kunnet trave en tur i skov eller mark, er det vidunderligt nu at "gå" en lang tur med "ROSVITA", som stifinder med sine store solide hove og med Tina som sikker fører. Jeg nyder mine ridetimer i fulde drag. det at kunne "gå en tur" i al slags vejr, det er simpelthen lykken. At det ikke kun er humøret der kommer i top, men også at balancen bedres og at almenbefindendet nyder godt af den gode stemning og dejlige omgangstone på Nr. Holmgård, er i høj grad ekstra plusser.

Birthe Christoffersen